Endnu en alien morgen

by exhibitionista21

Det er en af de der dage… Det er stadig morgen, jeg har lige købt ind og går hjem og jeg mærker at jeg er ikke fra den her verden. Det mærkede jeg også i fakta. Jeg kan læse alle skiltene, jeg kan finde de fleste ting, jeg forstår det bare ikke. Jeg er der ikke. Jeg går hjem. Og jeg hører en sælsom og smuk lyd og det lyder præcis som mig, det lyder som noget længselsfuldt, det lyder som en melankolsk drage måske. Det er en lift, mændene vasker vinduer. Og metallet der knager er ikke en lige så skøn sang tæt på. Det lyder så stadigvæk lidt som mig på den måde. Jeg ser mit spejlbillede i elevatoren, det har røde kinder og ser lidt træt ud. Jeg kan bare ikke se mig selv. Jeg prøver at kigge ind bag øjnene i spejlet, men det er en tom flade, det er spejlet i min elevator, det er ikke mig og jeg ved ikke hvor jeg er, for jeg er ikke helt i den elevator på vej op med mine varer. Jeg ved de skal i køleskabet, men jeg skulle lige på toilettet, det skulle jeg allerede i fakta. Jeg skulle skide.
Jeg forstår ikke rigtigt sproget, jeg læser avisen og jeg er bare ikke en del af den verden.
Jeg kigger ud, det er ikke mit. Det er ikke dit.
Vi kan glo på hinanden i dagevis uden at se hinanden. Jeg er træt og jeg gider ikke.
Skal jeg tale med nogen i dag? Det tror jeg ikke jeg kan. De forstår ikke hvad jeg siger, jeg hører noget andet og min lyd er dårligt synkroniseret. Sådan kan man ikke tale ret længe.
Skriver til Casper, vi skulle mødes og pludselig synes jeg hans navn lyder vildt underligt. Men det gør mit eget også.
Jeg er ikke af den her verden, men hvor så. Jeg kender ingen andre steder. Jeg kan bare mærke det i dag, det og en underlig knugende fornemmelse i brystkassen. Jeg har også lidt ondt i halsen og sveder, måske er det hele bare fordi jeg er lidt sløj. Jeg ved det ikke. Jeg hører bare ikke til her. I dag.